Forrige weekend var stille og rolig. Lørdag tog vi en tur ud for at se fodbold - en fodboldturnering arrangeret af Den Danske Kirke. Det var små baner og 5 på hver hold, så det var til at overskue. Efter et par kampe, en cola og en hot dog og lidt snak med folk fra kirken og fra Niels' arbejde, tog vi videre ind til byen.(og dennegang den rigtige retning med bussen, ikke Niels:-) Vi gik en lang tur på Orchard Road - som kan sammenlignes med Champs-Èlysées i Paris. Fandt et sted og sad og hang ud (under en fan) og fik noget at drikke mens vi kiggede på mennesker. Utroligt sjovt at se hvor forskelligt folk er klædt på. På trods af det varme vejr, er der alligevel nogen der har både trøjer, jakker og kasket på. Og forskelligt fodtøj - ligefra bare fødder, badesandaler, sommersko og til lukkede sko med strømper. Og så er der selvfølgelig de "stakkels" kvinder med rigtig mange lag på - især de indiske kvinder med deres farvestrålende bukser og kjoler og tørklæde.
Vi besluttede, at tage til "Little India" for se lidt på det kvarter og få noget at spise. Desværre, ligesom vi nåede frem med metroen, begyndte det at styrtregne, lyne og tordne. Det var så meget, at man nærmest ikke kunne se en hånd for sig og det så ikke ud til at holde op lige med det samme, så vi besluttede at tage metroen hjem. Metrostationerne er heldigvis overdækket, så vi nåede hjem nogenlunde tørskoet. Det blev ved med at regne og torden i mange timer, så det var en god beslutning. Vi spiste så i stedet på vores lokale favorit-restaurant i shopping-centeret, hvor vi også er blevet medlemmer og derfor efterhånden får en udstrakt fin service (og rabat).
Søndag gik med det sædvanlige - læsning, SLFS og arbejde. En tur i swimmingpoolen.
I sidste uge havde jeg forøvrigt besøg af vores udlejer, en kinesisk dame. Hun kom med en håndværker og skulle se på muligheden for at lave et tag ud over vores altan (som kun er delvist overdækket i forvejen) samt en ny træbelægning på gulvet. De skulle ikke ind i lejligheden for at lave det (der er også adgang til altanen udefra via en svalegang) så det ville heller ikke være til gene for os under arbejdet. Vi aftalte at vi skulle give besked om vi ville have det gjort mens vi bor her, ellers kunne det bare vente til efter vores periode, som hun sagde. Niels og jeg blev enige om, at det var helt ok at få det lavet, især belægningen på gulvet kunne være pænt og en fordel frem for de nuværende og lidt kedelige fliser. Så vi meddelte, at det var ok med os. Så fik vi meget overraskende det svar, at hun ville vente til efter vores periode, "for at undgå, at genere lejeren under udførelsen af arbejdet" - sjov formulering - men ok, vi lever uden. Måske deres måde, at sige, at det var for dyrt. Hun havde i øvrigt to små fine kager med til os, så noget fik vi da ud af det :-)
Denne weekend har også været ret fredelig. Niels' planer om at tage til Kota Kinabalu er midlertidig udsat, så vi var bare hjemme. Fredag var helligdag her og derfor fridag. Vi var på indisk restaurant og det var god mad.Som sædvanlig var Niels og jeg de eneste hvide, resten fra Indien. Men hvor er det uciviliseret at se folk spise med fingrene. Kunne ikke lade være med at se efter hvem der gik hen til en håndvask og vaskede finger efter måltidet, og hvem der ikke gjorde. Heldigvis for os var der bestik på bordene :-)
Ellers er dagene gået med forskellige fredelige ting, som rengøring, læsning, SLFS-årbog mm. Og lidt shopping - jeg fandt en taske. Glæder mig til at tage den i brug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar