lørdag den 16. februar 2013

Kinesisk nytår og besøg fra DK

I den forgangne weekend og mandag og tirsdag har det været Kinesisk Nytår. Dette fejres efter alle kunstens regler her i Singapore fordi der er rigtig mange kinesere her eller folk med kinesisk baggrund. Det er faktisk en større begivenhed for dem end julen er, selv om den også blev fejret. Der er pyntet op alle vegne, med røde lamper og med alt muligt rødt tingeltangel. Der udleveres fine røde kuverter alle vegne og man formodes at putte penge i og det skulle så give lykke og rigdom at få en sådan.



Lørdag fik vi besøg fra Danmark, af Gitte og Niels-Jørgen, som vi kender fra Freja Håndbold. Vi mødes lørdag aften på Chijmes på en spansk vinbar og efterfølgende middag på en australsk restaurant. Og der blev snakket i timevis, dels nyt fra DK, dels om livet i Singapore og om mulige udflugtsmål. Gitte og Niels-Jørgen tog selv ud om dagen og så mødtes vi om aftenen og fik så der en "rapport" om dagens oplevelser. Søndag aften spiste vi mexicansk hjemme hos os. Mandag aften var vi først på Raffles og fik Singapore Sling, og derfra tog vi så til Chinatown, hvor der selvfølgelig var kinesisk nytårs-pyntet og feststemning overalt. Vi fandt en rigtig hyggelig kinesisk restaurant, hvor vi bla. fik serveret en traditionel kinesisk nytårs forret, en slags lykke-salat, der bliver mixet ved bordet. Det kunne vist ikke være mere kinesisk. Onsdag morgen tog Gitte og Niels-Jørgen så videre på mere ferie i Thailand.




Raffles Long Bar hvor Singapore Sling er "opfundet"


Inden serveringen på Long Bar
Jeg fik desværre ikke taget et billede med de flotte drinks. 
En anden særpræget ting dette sted er de hele peanuts, som står fremme og når man har spist nødderne, smider man blot skallerne på gulvet, så der er skaller overralt.
 
Her bliver forretten blandet ved bordet
 
En tradition til Kinesisk Nytår er Lion Dance
 
 
Billede af en Singapore Sling taget fra nettet men den så fuldstændig sådan ud.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar