søndag den 7. april 2013

Nyt køleskab

Ja, jeg ved godt det skulle være billeder fra Jonas og Heidi's besøg og de skal nok komme. Men vi har altså også fået nyt køleskab og det var før de kom. Vi erkendte at det ikke var muligt at føde 5 mennesker med det lille køleskab vi havde tidligere. Så vi købte et nyt og det er vi så glade for (ærgerligt at vi ikke kan få det med hjem). Det øverste er køleskabet, den store skuffe i midten er svaleskab til frugt og grønt og den nederste skuffe er en fryser. Og så ser det meget mere cool(!!) ud end det andet som også bare var et billigt et. Dette er meget mere smart og passer ind i resten af stilen i køkkenet og stuen. I dag har Niels så været i Ikea og købt en reol der skal monteres ved siden af, så vi får lidt mere hyldeplads til diverse madvarer. Jeg har handlet imens og ellers er søndagen gået med at slappe af. I går lørdag fik vi gjort rent (det var mest Niels) og byttet rundt på senge, madrasser mv. som vi havde arrangeret lidt om på for at kunne være her alle mand i påsken. Jeg er forkølet og har ondt i halsen, så jeg er lidt slap i koderne pt. så dejligt at Niels er energisk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar