torsdag den 23. maj 2013

Kapring og danske nyheder

Gik på Starbucks i formiddag. Drak en Thai-latte og læste en gratisavis - og det er klart at man spidser øre når der er omtale fra Danmark, artikel i Today om en dansker - ligesom i morges da en kamp med Mikkel Kessler blev annonceret på BBC-News. Dagen har desuden budt på SSI-arbejde (som de fleste dage:-) men i morgen er det Vesak-day (en buddhistisk helligdag)  så da holder vi fri. Jeg holder fri både på danske og singaporianske helligdage :-)
 
I går aftes var vi i Sømandskirken og se film. Den danske prisbelønnede film Kapringen med Søren Malling og Pilou Asbæk - godt spillet. Den blev ledsaget af kommentarer fra konsulen i Singapore og en repræsentant fra rederiet Clipper, som begge havde nogle lærerige og foruroligende synspunkter på problemerne med kapringer, bla. i det indiske ocean og situationen i Somalia. Den efterfølgende plenum-diskussion var også lærerig, der var desuden gæster fra en Mærsk-besætning (som pt. ligger i havn i SG) som Niels og jeg snakkede med bagefter - søde og hyggelige unge drenge.  
 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar