Tirsdag i sidste uge var det helligdag i Singapore og dermed fridag. Hari Raya Haji, en muslimsk helligdag. Niels holdt fri om mandagen - så der var basis for en lille ferie i en forlænget weekend - og den gik til Thailand, nærmere bestemt Phuket, som ligger 1 time og 40 minutters flyvetur fra Singapore. Vi havde valgt et sted nord på øen som skulle være mindre "turistet" - og det viste sig at holde stik. Der var stort set ingen mennesker og det var åbenbart lavsæson og det nød vi - og blev vist også lidt forkælet fordi personalet på hotellet havde god tid.
 |
Vi boede på et Holiday Inn hotel i området Mai Khao Beach.
Hotellet lå lige ned til stranden. Det var et meget sumpet område, men der var heldigvis ingen myg.
Med lidt god vilje kan man se havet i baggrunden. |
 |
Der var en restaurant med udsigt lige ud over havet. Andaman-havet lige ud for kysten.
Længere ude bliver det til Det Indiske Ocean. |
 |
| Poolbar og dejlig pool. |
 |
Mai Khao Beach - dejlig strand men bølgerne var Vesterhavs-høje, og der var rødt flag.
Vi ankom lørdag eftermiddag og gik tur ved stranden men badede i poolen. |
 |
| Den første hele dag, tog vi en taxa ind til Phuket Old Town fordi vi gerne ville se noget kultur og historisk. Men det var svært for hele gaden var fyldt med boder på begge sider af vejen. Og vejen var fyldt med trafik. Vi havde aftalt med taxa-chaufføren at han skulle hente os igen på aftalt tid - og det var lidt af et mirakel at vi fandt ham igen :-) |
 |
| Lokal bus. |
 |
| Meget anvendt transportmiddel - en knallert med sidevogn. |
 |
| Der var fyldt med madboder med alskens thai-mad. |
 |
| Der var selvfølgelig også nogle templer i byen - i en lille sidegade. Vi var oppe ved det store hvor det vrimlede med mennesker der brændte papirpenge af - det er deres måde at ære de døde på. Overalt stod der små skåle med et stykke brændende træ i - hvor de fleste gik hen og holdt hænderne over røgen og bagefter "vaskede" sig i hovedet. |
 |
På vejen tilbage til Mai Khao, der var en times kørsel hver vej, måtte vi have et billed af deres ledningssystem. Alle ledningerne hang i et virvar som luftledninger.
|
 |
På vejen retur til hotellet gjorde vi et kort ophold ved et
vandfald. Der var lidt ufremkommeligt på vejen derop,
men det gik.
|
 |
| Åbenbart et udflugtsmål for der var flere der holdt picnic og badede. |
 |
| I nærheden af vandfaldet var der et sted hvor nogen forsøgte at gøre noget for gibbon-aberne. |
Hele turens absolut højdepunkt var om mandagen da vi var på en heldagstur i junglen og red på en elefant. På det meste af turen, sad der en elefantfører på hovedet af elefanten, mens vi sad i stolen på ryggen med fødderne på dens nakke. Meget speciel og fantastisk tur. På en tidspunkt i slutningen af turen, sprang han så ned og gik resten af vejen foran elefanten og dirigerede den fra jorden mens han tog billeder med vores kamera. Vi var to elefanter på tur. Det tog et par timer. Det var iøvrigt på fastlandet, en times kørsel fra hotellet, nordpå.
 |
| Det er sgu højt oppe. |
 |
Flere steder var der meget stejle skrænter, der skulle forceres.
Lidt skæmmende at få et så stort dyr ned i løst sand,men det gik. |
 |
| Og så gik den hele tiden og skulle liiiiige spise noget på vejen. |
 |
Det var en stor oplevelse :-)
Noget af turen gik vi nede i floden men det har vi åbenbart ingen billeder af. |
 |
| Bagefter skulle elefanterne vaskes og hvis man havde lyst kunne man hjælpe med det. |
 |
| Da de var vasket, kunne man få lov til at ride lidt igen. |
 |
| Var der nogen der sagde "Tarzan" :-) |
 |
Det firma der arrangerede disse ture i junglen, havde et beskedent sted hvor man opholdt sig ind i mellem turene.
Der var også nogen, der var på river-raffting og andre skulle køre på motorbikes eller lave noget andet for børn, samtidig med at vi var på elefanttur. Her fik vi så den mest fantastiske thai-frokost - den bedste thai mad vi fik på hele turen. |
 |
| På turen tilbage til hotellet, var vi lige forbi endnu et vandfald. |
 |
| Længere oppe, var der en repos hvor man kunne bade og det gjorde Niels. |
 |
| Et andet stop på vejen hjem , var nogle bjergskrænter hvor der levede vilde aber. Lidt svært at få øje på dem. |
 |
| Nemmere at få øje på den der sad på velkomstskiltet. |
 |
| Samme sted var der en grotte med et tempel indeni - og en liggende guldfigur der blev bedt og ofret ved. |
 |
| Lige udenfor grotten var der endnu et tempel. |
Herfra gik turen så hjem til hotellet og vi nød en dejlig aften og middag med havudsigt. Næste morgen gik turen hjem igen til Singapore, endnu en oplevelse rigere :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar