 |
| Der er også lidt forårsagtigt her. Eller dvs. mange træer og buske der er i blomst. Her på Demsey Hill. |
 |
| Niels/DHI, Henriette/DHI, Estelle gift med Thomas/DHI, Pierre/DHI gift med Stacy. Senere dukkede der flere DHI-ere op men dem fik jeg ikke billede af. Til fødselsdag hos ambassadøren. |
 |
| Ambassadøren holder en fin tale om samarbejdet mellem Singapore og Danmark. Der bliver efterfølgende sunget nationalsang og udråbt et trefoldigt leve for dronningen. |
 |
Den 16. april var vi, traditionen tro, inviteret til dronningens fødselsdag som blev holdt på den danske ambassadørs residens. Herligt arrangement. Der var besøg fra den Singaporianske regering, en minister, derfor to flag.
|
Fredag (Good Friday) sov vi længe og efter en hyggelig eftermiddag
gik vi i biografen om aftenen. Eller det vil sige vi havde bestilt en såkaldt Gold Class
billet. Det er sådan en luksus biograftur hvor man under filmen kan spise og
drikke og få serveret, man trykker på en knap, så kommer der diskret en tjener.
Vi valgte dog at spise først i restauranten og så fik vi snacks og drikkevarer under filmen.
Vi så The Grand Budapest Hotel som var et festlig krimidrama. Man sidder i gode
lænestolsagtige sæder med fodskammel og tæpper. Det var hyggeligt og
afslappende og ikke så dyrt endda. Koster som en biografbillet i Danmark og så
betaler man selvfølgelig separat for mad og drikke.

Lørdag
var vi på en dejlig gåtur, tree-top-walking, som er stier der er placeret oppe
i højderne på en stålkonstruktion, så man dels har en fremragende udsigt, dels ser træerne fra en anden
vinkel end normalt. Niels har gået turen (den lange) med alle vores gæster og
vi har tit snakket om at engang skulle vi sammen gå den korte tur. Så
vi gik cirka en trediedel af turen og så selvfølgelig den bedste del. Vi
sluttede af på Mount Faber som er en højt punkt (måske det højeste) hvor der
ligger en restaurant, hvor vi fik en sandwich og noget at drikke. Vi sad der et
par timer og nød udsigten og besluttede så at tage ind til byen og få noget
aftensmad på en af vore favorit-restauranter, Wine Connection. Det var
super. Tog taxa, både til byen og senere hjem, mine ben var trætte.
 |
| Det er desværre ikke tydeligt på dette billede men der er små gammelrosafarvede blomster over det hele på dette træ. Men et flot træ iøvrigt og bemærk vejen under det. |
 |
| Flot træbro; Henderson Waves, over Henderson Road. |
 |
| Flotte gule blomster, som kun blomstre en dag, så er de væk. |
 |
| Flot udsigt udover vandet og med "Reflextion" i forgrunden (altså bygningerne, også kaldet "de skæve agurker"). |
 |
| Udsigten fra Mount Faber. |
 |
| På Wine Connection. |
 |
| Søndag blev det til en lille påskefrokost incl. hjemmelavet leverpostej. Vi spiser næsten aldrig frokost hernede, så det var dagens måltid. Niels var en tur på golfbanen og fik løbet en tur i den nærliggende Jurong Park og Chinese Garden. Jeg læste og drak the. |
 |
| En dag før påske, var en fra Niels' afdeling på besøg og vi spiste på Fullerton om aftenen. Fik lige et herligt billede på vejen derhen. |
 |
| Niels' fødselsdagsgave. |
 |
| En stor billedbog om Singapores historie som vi skal have med hjem. |
 |
| Andre bøger som vi skal have med hjem. Jeg har læst den første - den var ikke sjov, men fortalte om livet i Singapore før og under 2. verdenskrig. De to andre skulle være gode krimier der foregår i Singapore, skrevet af en singaporiansk forfatter. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar