torsdag den 14. august 2014

Sidste dage i Singapore

De sidste tre dage i Singapore, var hektiske men også rigtig gode. Vi boede på byens gamle postkontor, som er lavet om til Fullerton Hotel. Her havde vi et dejligt stort værelse med udsigt udover Singapore River og en blanding af den gamle del af byen og skyline. Vi tog lidt rundt i byen og fik dels ordnet lidt ærinder, dels besøgt et par steder som vi manglede, hhv. Singapore philatelist museum og Botanisk Have. Niels har været i sidstnævnte flere gange med gæster men jeg fik først set den nu. Helt fantastisk sted bla. med en skøn orchidehave og flere drivhuse med sjældne blomster og planter. Der var også et coolhouse, sjovt - i Danmark har vi drivhuse med varme, her har de drivhuse med kulde, for at kunne drive forskellige kulturer der ikke kan trives i varmen. Jeg har været på filatelistmuseet en gang, så jeg fik lov til at slippe og ventede i et par timer på Raffels Gårdhave. Her skrev jeg talen til Inger og Henriks sølvbryllup - dejligt sted at tænke tilbage på de sidste 25 år. 

Udsigten fra vores værelse på Fullerton - vores by i to år.

Smuk blomst i stor palme. 


En liljeagtig blomst som er meget almindelig i Singapore. 

En hel mark af heliconiaer, som vi også har haft i potte på patioen. 

Også i Botanisk Have er der plads til kunst. 


Gårdhaven på Raffles. 

Den sidste dag ved poolen (den dag hvor vi rejste hjem om aftenen). 

Den sidste aften ville vi havde spist på fullertons postbar, men den så lidt kedelig ud og i den anden restaurant på hotellet var der privat selskab. Så vi gik til Fullerton Bay hotel som lå i nærheden og det var ikke noget dårligt alternativ. På deres restaurant The Clifford Pier med udsigt udover havnen. Super lækkert sted og god mad og super betjening. 




Klokken ca. 20.00 gik turen så til lufthavnen og farvel til Singapore. Lidt vemodigt. 

Men hold da op hvor vi glæder os til et nyt liv i Danmark incl. familie og venner. 




2 kommentarer:

  1. Kan vist ikke finde ud af at send
    Dette er tredie forsøg!!
    Kram Jane

    SvarSlet
  2. Nå så kunne jeg åbenbart alligevel
    Nu fik jeg tiden etik at læse blok
    Tak fordi I deler
    Stort og flot arbejde
    Krammere igen Jane

    SvarSlet