mandag den 12. maj 2014

Melodigrandprix og på krokodillejagt.

Det er faktisk muligt her i SG at se dansk fjernsyn og der er også en del danskere her, der har abonnement på alle de danske kanaler. Men vi har valgt kun at se internationale kanaler som fx. BBC World News og SKY News. Men vi spidser da øre når der er noget dansk i kassen. Fx når der bliver vist billeder fra dansk fjernsyns store begivenhed lørdag aften. Vi har endnu ikke hørt hele vindernummeret for de begynder at snakke allerede efter de første strofer. Så den har vi til gode, ligesom den danske.




Sidste weekend brugte på at lave designet af køkkenet på Samsø færdig. Derefter skypede vi så med Jakob og fik ham til at tage ind til Ikea og få planerne gennemgået sammen med en køkkenkonsulent. Man skal møde personligt op i forretningen og derfor var det dejligt at Jakob var med på den. Han fik så gennemgået hele designet og lavet det hele om til en ordre. I løbet af de timer han var i forretningen skypede vi sammen hver gang der var nogle ting der skulle tages stilling til. Tak Jakob. Nu glæder vi os til at komme hjem og se det hele - altså både renoveringen og pakkerne fra Ikea.



Søndag var vi på tur til et naturreservat på nordsiden af Singapore-øen. Sungei Buloh Wetland Reserve. Sump og Mangrove. Det var Niels og Jacob (DHI-kollega) der havde aftalt en udflugt med hans kone Charlotte og deres piger Clara og Selma. Vi var blevet advaret om at det ikke var sikkert at man kunne få krokodiller at se, men der skulle være så mange andre dyr. Vi fik dog set flere krokodiller og også en del fugle, en pæn stor edderkop og mange døndspringere (mudskipper). Bagefter tog vi på en græsk restaurant som Jacob og Charlotte kendte. Den var rigtig god - Blu Kurzina på Bukit Timah Road (ingen billeder derfra).








En døndspringer kigger op af "poolen"

Sump-område ved lavvande

Vi fulgte en af de mulige ruter, ca. 3 km. Lige fra starten kunne vi høre torden buldrer i baggrunden og efterhånden kom det tættere og tættere på. Til sidst var der ingen vej uden om. Vi måtte søge ly for regn og lyn. På hele ruten var der nogle fine træhuse med bænke med passende mellemrum - her er et af dem. Det var helt fantastisk at være ude i naturen under et så heftigt tordenvejr. Efter en halv times tid kunne vi fortsætte. 
Varan - Monitor Lizard 


Der var rigtig mange fugle - traner de fleste. 

Fantastisk rodnet. 


Og så det grimme bæst, taget med zoom ned gennem broen hvorunder den lå.  På det sidste billede gemmer den sig  også nede under en træbro - derfor lys-striberne i vandet. 


søndag den 27. april 2014

J.P. Morgan (eller DHL på Singaporiansk)

Den 24.4. afholdes i Singapore, et motionsløb som lidt lignede det danske DHL-løb, dog uden stafet. Løbet var på 5,6 km og DHI havde tilmeldt et  hold på 20 medarbejdere. Niels var en af dem. Ialt deltog 16000 løbere. Jeg tog med ind for at se på og heppe. Det hele foregik i det område af byen hvor der hvert år køres Formel 1 løb. Målområdet er tæt på der hvor der normalt er pit-område.







På trods af den sorte himmel, var det heldigvis ikke de store regnmængder der kom. 
Her er alle ikke med men den fine t-shirt ses bedre på dette billede.

Vinderholdet (altså bedste t-shirt)



mandag den 21. april 2014

Påske mm.




Der er også lidt forårsagtigt her. Eller dvs. mange træer og buske der er i blomst. Her på Demsey Hill. 



Niels/DHI, Henriette/DHI, Estelle gift med Thomas/DHI, Pierre/DHI gift med Stacy. Senere dukkede der flere DHI-ere op men dem fik jeg ikke billede af. Til fødselsdag hos ambassadøren.
Ambassadøren holder en fin tale om samarbejdet mellem Singapore og Danmark. Der bliver efterfølgende sunget nationalsang og udråbt et trefoldigt leve for dronningen.

Den 16. april var vi, traditionen tro, inviteret til dronningens fødselsdag som blev holdt på den danske ambassadørs residens. Herligt arrangement. Der var besøg fra den Singaporianske regering, en minister, derfor to flag.




Fredag (Good Friday) sov vi længe og efter en hyggelig eftermiddag gik vi i biografen om aftenen. Eller det vil sige vi havde bestilt en såkaldt Gold Class billet. Det er sådan en luksus biograftur hvor man under filmen kan spise og drikke og få serveret, man trykker på en knap, så kommer der diskret en tjener. Vi valgte dog at spise først i restauranten og så fik vi snacks og drikkevarer under filmen. Vi så The Grand Budapest Hotel som var et festlig krimidrama. Man sidder i gode lænestolsagtige sæder med fodskammel og tæpper. Det var hyggeligt og afslappende og ikke så dyrt endda. Koster som en biografbillet i Danmark og så betaler man selvfølgelig separat for mad og drikke.

Lørdag var vi på en dejlig gåtur, tree-top-walking, som er stier der er placeret oppe i højderne på en stålkonstruktion, så man dels har en fremragende udsigt, dels ser træerne fra en anden vinkel end normalt. Niels har gået turen (den lange) med alle vores gæster og vi har tit snakket om at engang skulle vi sammen gå den korte tur. Så vi gik cirka en trediedel af turen og så selvfølgelig den bedste del. Vi sluttede af på Mount Faber som er en højt punkt (måske det højeste) hvor der ligger en restaurant, hvor vi fik en sandwich og noget at drikke. Vi sad der et par timer og nød udsigten og besluttede så at tage ind til byen og få noget aftensmad på en af vore favorit-restauranter, Wine Connection. Det var super. Tog taxa, både til byen og senere hjem, mine ben var trætte. 

Det er desværre ikke tydeligt på dette billede men der er små gammelrosafarvede blomster over det hele på dette træ. Men et flot træ iøvrigt og bemærk vejen under det. 

Flot træbro; Henderson Waves, over Henderson Road. 

Flotte gule blomster, som kun blomstre en dag, så er de væk. 

Flot udsigt udover vandet og med "Reflextion" i forgrunden (altså bygningerne, også kaldet "de skæve agurker").

Udsigten fra Mount Faber.

På Wine Connection.

Søndag blev det til en lille påskefrokost incl. hjemmelavet leverpostej. Vi spiser næsten aldrig frokost hernede, så det var dagens måltid. Niels var en tur på golfbanen og fik løbet en tur i den nærliggende Jurong Park og Chinese Garden. Jeg læste og drak the. 



En dag før påske, var en fra Niels' afdeling på besøg og vi spiste på Fullerton om aftenen. Fik lige et herligt billede på vejen derhen.

Niels' fødselsdagsgave.

En stor billedbog om Singapores historie som vi skal have med hjem. 

Andre bøger som vi skal have med hjem. Jeg har læst den første - den var ikke sjov, men fortalte om livet i Singapore før og under 2. verdenskrig.  De to andre skulle være gode krimier der foregår i Singapore, skrevet af en singaporiansk forfatter. 

mandag den 14. april 2014

Mere Sydney

Rundt omkring i byen var der opstillet sjovt malede næsehorn. Reklame for det lokale zoologiske have. Sjov ide.



Taget i farten da vi kørte rundt i et lille minitog som kørte rundt i havnen. Derfor ikke det bedste billede.