tirsdag den 16. april 2013

Marcus indtager Singapore

Den 23. marts ankom Jonas, Heidi og Marcus og vi hentede dem i Changi Airport. Heldigvis var flyveturen gået fint, bortset fra lidt startvanskeligheder for Heidi. Det virkede heller ikke som om tidsforskellen gjorde det store indtryk på de tre - eller også var vi bare gode til at indrette os derefter.

Dagene gik bare så hurtigt, men vi nåede rigtigt mange dejlige ting, inklusiv at fejre Jonas' fødselsdag den 26.3. og Niels' ditto - sidstnævnte dog lidt på forskud.

Udover de mange aktiviteter som er beskrevet herefter og dokumenteret med dejlige billeder, så nåede vi også at snakke rigtig meget og lave mad sammen og dase og holde fri. Niels og jeg nød at være sammen med Marcus igen, hvor er han bare blevet stor og så dejlig. Der gik ikke mange minutter før han "indtog" sin farfar og så gik det bare derudaf med at lege med biler på sofabordet, kigge på busser fra altanen og på fisk i fiskedammen ved poolen og mange andre ting som en farfar og hans barnebarn nu kan finde på af løjer.

Den 1. april rejste de så hjem igen - og det var desværre ikke aprilsnar ! Og hvor blev der tomt - men vi kan stadig høre Marcus' evige snakken, grin og hyl - ikke meget af det sidste var der - Jonas og Heidi har bare så godt greb om den dreng. Eksemplariske forældre - dejligt at nyde sine børn fra den side også.

Og nu til billederne fra besøget - først lidt hjemmehygge ...

i sofaen

 
Str. 46 og 22 - de sover måske til middag ?

Den 26/3, Jonas' fødselsdag, startede i Singapore Zoo, hvor nogle dyr er ...

... store og farlige ...

andre er store og slet ikke farlige ...

... og så er der dem, der bare er meget store.
Om aftenen tog vi til byen, hvor vi spiste en rigtig dejlig ...

... middag på havnefronten - på IndoChine

Restaurant IndoChine Waterfront Restaurant ligger lige ud til Singapore River

Turen til Sentosa den 28/3 gik først til det nye store akvarium, og ja, det er på mange måder stort  ...

Flot "violinkassetræ" - på vej til akvariet

I forhallen denne store model af ... ja, er det Noahs ark eller en anden lignende transport?

Først et af de mere tradtionelle akvarier med farvestrålende fisk og koraller

over et cirkulært akvarium i flere etager og med masser af liv

til det helt store - hvor et stort parcethus snildt kan stå i midten. Her blot et lille udsnit med en kæmpestor rokke.

Og naturligvis et af dem, hvor man går igennem akvariet - Find Holger (eller Jonas)

Jeg må lige have et billede mere af den haj ...

Og Marcus syntes også godt om fiskene - han var i hvert fald glad på hele turen rund i dette særlige vandland.
Senere på dagen tog vi så et smut til stranden. Sentosa Beach består af importeret sand og noget grumset badevand, men vi kom da lige en tur i bølgerne - og legede ellers bare turister i en times tid eller to på Coastes.

Senere på ugen fik vi så set hotellet på Marina Bay Sands både udefra - fra en sejltur på Singapore River - og oppefra/indefra - da vi søndag den 30/3 indtog deres brunch på 57'ende etage med udsigt til både vand og by.
På sejltur på Singapore River (men det er nu alligevel sjovere at lege med mor :-)
I kan også finde en masse dejlige billeder på Jonas' billedbibliotek på Facebook - og måske der også kommer en opdatering mere af denne side på et senere tidspunkt, når vi har fået flere billeder leveret fra de unge mennesker. Tak for en række superdejlige oplevelser sammen med Jer ...

1 kommentar: